Websitet anvender cookies. Ved at bruge sitet accepterer du dette.

Fase 2




Øvelserne i fase 2 hjælper dig med at styrke din balance og stabilitet omkring dit knæ.

Fokus

I denne fase skal du få kontrol over bevægelserne af knæet. Du styrker de små muskler, der styrer og stabiliserer omkring dit knæ gennem gradvist vanskeligere stabilitetsøvelser. Øvelserne vil kunne forekomme uvante for mange, men er uhyre vigtige for senere at kunne klare den lidt hårdere styrketræning og hverdagens belastninger.

Aktiviteter

Aktiviteter som ikke provokerer eller forværrer dine knæsmerter, må du gerne fortsætte med. Du må også gerne lave aktiviteter, som giver lette smerter, men smerterne skal være tilbage til udgangsniveauet - det vil sige til det niveau, som de var på før aktiviteten - senest dagen efter. Har du aktiviteter i dit arbejde eller i din fritid, som forværrer dine knæsmerter betragteligt, anbefaler vi dig at reducere de pågældende aktiviteter med mindst 25%.

Du bør undgå

Sport som involverer mange hop som for eksempel badminton, volleyball og dans samt løb, hvis det giver smerter. Dit knæ må heller ikke blive for inaktivt, da dette kan forværre smerterne og knæets funktion.

Tips til at holde dig aktiv

En aktiv hverdag hjælper til at forebygge og mindske alle slags muskel/ledsmerter - også knæsmerter. I fase 2 kan du fx gå, løbe lette løbeture, cykle eller træne på crosstrainer. Træningen må gerne inkludere lette hop og lette løft.