Smerter i albuen

Albuesmerter skyldes tit, at du har fået betændelse i senerne på inder- eller ydersiden af albuen. Det er almindeligt, at dine smerter stråler fra albuen ned i armen mod håndleddet. Typisk kan du også selv udløse smerterne ved at trykke på den ømme sene.

Find det rette program for dig

Hvorfor gør det ondt?

De mest almindelige skader i albuen er tennisalbue (smerter på ydersiden af albuen) og golfalbue (smerter på indersiden af albuen). Alligevel er det for det meste ikke sport, som udløser disse skader. Det er i højere grad arbejdsaktiviteter som f.eks. at hamre eller at arbejde i mange timer med mus og tastatur. Generelt er de mest almindelige årsager til albuesmerter:

  1. Overbelastning: albuens sener bliver udsat for en uvant og hård belastning over længere tid.

  2. Akutte skader: senerne i albuen bliver beskadiget på grund af en pludselig og voldsom belastning.

  3. Slitage: Albuens sener bliver svagere og stivere med alderen. Det øger naturligt risikoen for at få skader i albuen.

Betændelse og smerter er kroppens måde at få dig til at aflaste skaden i din albue. Der er to ting, som er vigtige for at behandle smerterne.

  • Du skal reducere de aktiviteter som førte til skaden. Sørg for at løfte tunge ting med opadvendte håndled i stedet for at bøje dem indad eller nedad. Det er med til at skåne albuen. Mærk selv hvordan din albue spænder, når du drejer håndleddet indad.

  • Du skal udføre øvelser, som stimulerer de smertefulde sener i albuen og øger blodcirkulationen. Træningen skal desuden indeholde udstrækningsøvelser. Fortsat styrketræning hjælper dig med at undgå nye skader i fremtiden.

Ingen piller. Bare træning.

Sådan behandler Injurymap dine albuesmerter

Injurymaps program til albuesmerter indeholder øvelser, som genoptræner og stimulerer senerne. Træningen indledes med forsigtige bevægeøvelser. De gør dig klar til programmets stabilitets- og styrkeøvelser, som gør senerne stærke så de kan vende tilbage til normal funktion. Du får også strækøvelser, der hjælper dig med at bevare smidigheden og undgå fremtidige skader.

Diagnoses

  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Biceps tendinit ved albuen
  • Triceps tendinit ved albuen

Øvelser til Smerter i albuen

  1. Tennisbold I
    8 gentagelser x 3 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Tag en tennisbold, hvor der er klippet en stor revne i eller en lignende blød bold.
    • Klem om tennisbolden i 2-3 sekunder, mens du holder albuen let bøjet.
    • Lav 3 sæt af 8 gentagelser med hver arm.
  2. Håndklæde I
    3 gentagelser x 3 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Stå op.
    • Tag fat om et viskestykke eller et lille håndklæde.
    • Krøl viskestykket sammen med fingrene.
    • Lav 3 sæt af 3 gentagelser.
  3. Udspænding af håndleds flexorer III
    30 sek. x 3 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Sørg for håndfladen peger ned mod gulvet.
    • Træk hånden bagud med den anden arm.
    • Hold strækket i 30 sek.
    • og lav tre gentagelser på hver arm.

Reducer dine smerter med Injurymap

Download appen for at få et tilpasset træningsprogram, der adresserer dine specifikke smerter.